Hvilket AI-værktøj er bedst til hvad?

Der er ikke mangel på AI-værktøjer. Alle større tech-virksomheder udvikler deres egne, og de har forskellige styrker og svagheder. Jeg synes til tider det kan være lidt overvældende at vælge sit foretrukne værktøj, så her har du mine overvejelser om værktøjsvalg.

Hvis man er interesseret i at se en ranking af dem baseret på objektive parametre, kan jeg fx anbefale LLMArena (nu bare Arena) https://arena.ai/da - der kan du se hvordan modeller aktuelt klarer sig i forhold til hinanden. Fx var Gemini højest på tekstgenerering sidste uge, men Claude's nye Opus 4.6 model har slået Gemini af pinden på mange områder.

Eksempel på AI-genereret billede


Genereret med ChatGPT, og siden redigeret i Gemini

Bemærk Gemini-logoet i nederste højre hjørne - det er så vidt vides kun Gemini som laver vandmærker på billeder.


Nå, nok tech-snak: i virkelighedens verden kan jeg give mine egne anbefalinger og erfaringer med hvilke værktøjer jeg anvender til hvad - for jeg anvender alle de store. Husk, at det her bare er mine egne anekdotiske erfaringer - og du er velkommen til at være helt uenig:


ChatGPT: Bedst på billed-generering. Jeg skaber alle billeder på min hjemmeside, fordi den konsistent forstår den stilart jeg ønsker, og bedst skaber sammenlignende resultater. ChatGPT er en svejtser-kniv som gør det meste meget godt, men ikke er specialiseret inden for så meget. Det er den jeg anbefaler de fleste, hvis de bare vil bruge 1 AI-værktøj.


CoPilot: Mit eget "all-round" værktøj, og det værktøj jeg bruger i privat sammenhæng (tænk opskrifter, træningsinspiration, "hvordan er denne farve på denne væg"). Integrerer rigtig godt med Microsoft-økosystemet, hvis du har det på arbejdet fx.

Jeg har CoPilot gennem Microsoft 365 Home, så jeg har en bedre version end de andre, uden jeg betaler ekstra for det. Derfor bruger jeg mest denne til privat brug - der er ikke en bedre grund.


Gemini: Lige nu anvender jeg mest Gemini til arbejdet, men også fordi jeg bruger Google Workspace som mit arbejds-system. Gemini er rigtig god til at generere tekst, og så er den rigtig god til informationsssøgning (måske fordi den er lavet af Google).

Jeg har ikke gode erfaringer med at generere billeder eller video i Gemini, selvom jeg har den dyre model - selvom jeg får skabt detaljerede prompts, synes jeg at alt bliver for plastik-agtigt. Der kommer også vandmærker på billeder, se ovenfor.


Claude: Jeg synes Claude er dybt imponerende til at skrive. Jeg bruger Claude som en sparringspartner på det meste, jeg skriver. Du vil få meget ud af at prøve Claude hvis du synes at AI skaber generisk og plastik-agtig tekst.

Jeg tror du vil tænke anderledes om værktøjet efter at prøve det af. Jeg har ikke brugt Claude til dette opslag, men det gør jeg ofte. På LLMArena er Claude også ranket meget højt på kodning og avancerede prompts, så det er en mere specialiseret løsning end fx ChatGPT.


Perplexity: Jeg har endnu ikke anvendt den så meget, så jeg har ikke frygteligt meget at dele. Jeg forstår det sådan at den er rigtig god til forskning og til akademisk arbejde, da den er ekstra trænet på at validere påstande og kilder.

Derudover kan man selv vælge den underliggende model, og det gør den mere fleksibel end andre løsninger. Jeg skal klart have prøvet denne mere.

Eksempel på ranking på tekst og kode - fundet på https://arena.ai/da/leaderboard


Hvad synes du selv? Kan du genkende nogle af de tanker, jeg deler - eller er du helt uenig? Del gerne dine overvejelser med mig, da jeg rigtig gerne vil lære hvordan andre anvender værktøjerne.

Erik Carter - Stifter og produktivitetscoach, PromptLaboratoriet

input@promptlaboratoriet.dk

Previous
Previous

Kan AI få din læge til at kigge dig mere i øjnene?